Historien om guld, hvordan udvindes det og meget andet ved Sero Guld

Guldsmykker

Det rene guld er for blødt til de fleste praktiske formål. Derfor anvendes guld i legeringer med andre metaller som sølv, kobber, jern, aluminium, palladium og nikkel.

Valget af metaller kan bruges til at justere farve og hårdhed på den færdige legering.

Den farve, de fleste forbinder med guld, skabes ved at blande sølv, kobber og guld. Ved at øge mængden af kobber kan legeringen få en rødgylden farve. Ved tilførsel af mere sølv vil guldet få en lysere farve.

Jern og aluminium kan også forekomme i smykker. Det giver blå og violette guldlegeringer.

En større mængde af sølv, palladium eller nikkel giver en legering, der kaldes hvidguld. Nikkel er et billigt materiale, men ulempen er, at nikkel forårsager allergiske reaktioner. Man kan blive allergisk over for nikkel, hvis det er i kontakt med huden i længere tid.

De forskellige legeringer har afgørende betydning for guldpriser.

Læs også om salg af guld her

hvad-er-guld-karat

Hvad er karat?

Når guld anvendes til smykker, angives dets renhed i karat. Rent guld er 24 karat, til smykker benyttes ofte 22, 18 eller 14 karat guld. Jo lavere karat, des højere er indholdet af kobber eller sølv i legeringen. Guldets karat har afgørende betydning for guldprisen.

Anvendelse af guld

I tandlægebranchen er guld et hyppigt anvendt materiale, idet dets egenskaber som lav opløselighed, stor modstandsdygtighed over for slid på naturlige tænder og mindre fjernelse af tandsubstans til guldbroer og guldkroner er favorabelt.

Herudover anvendes guld som farvestof i forskellige glasarter, idet det giver glasset en intens og dybrød farve. Guld kan også bruges som farvestof i mad.

Guld finder desuden sin anvendelse i ledninger, idet det har en god evne til at lede elektrisk strøm.

 

Guldets oprindelse

Næsten halvdelen af alt guld i verden stammer fra Sydafrika, hvor det udvindes fra underjordiske miner. De malme, der brydes i åbne miner, indeholder mellem et og fem gram guld per ton. Guldets vanskelige udvindingsproces har betydning for guldprisen.

Andre væsentlige guldproducenter er USA, Australien, Rusland og Peru.

table

Fakta om guld

Nummer i periodisk system 79
Atomtegn Au
Navn guld
Relativ atommasse 196,97 g/mol
Densitet 19,31 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt 1064,43 °C
Kogepunkt 2808 °C
Opdagelse kendt siden oldtiden

Guld er et grundstof, som i det periodiske system har nummeret 79 og det kemiske symbol Au. Guld er et ædelmetal, hvilket betyder, at det nedbrydes vanskeligt under påvirkning af ilt, vand og kemikalier. Gulds status som ædelmetal og dets egenskaber har betydning for guldprisen.

Guld er modstandsdygtigt over for de fleste kemikalier, men det reagerer med klor, fluor, kongevand (blanding af salpetersyre og saltsyre) og cyanid. Guld kan opløses af kongevand, som benyttes til at bekræfte, om et materiale indeholder guld.

Prisgaranti

Sero Guld har Danmarks bedste priser

Finder du bedre priser på dit guld eller sølv, matcher vi prisen med glæde.

Kontakt os her

Kontakt os nu for en uforpligtende vurdering