fbpx
Ordbog > Sådan renser du dine guldsmykker

Sådan renser du dine guldsmykker

Guldsmykker skal renses en gang imellem da de, ligesom alt andet, samler skidt og snavs samt finger fedt og mister sin glans. Guld er heldigvis et hårdført ædelmetal som er afvisende overfor oxiderende elementer som ilt og syre, som f.eks. sølv er følsom overfor. Det kan derfor renses meget let i et varmt vandbad, ikke kogende, med lidt opvaskemiddel i. Smykket skal blive i vandbadet i nogle minutter, ca. 5-10 minutter. Hvis guldsmykket er meget snavset, kan der med fordel anvendes en blød tandbørste. Husk ikke at trykke for hårdt, men forsigtigt, så smykket ikke bliver ridset. Derefter vaskes smykket i rent vand, for at fjerne eventuelle sæberester. Det er vigtigt, at der ikke sidder mere sæberest tilbage på smykket, da det ellers kan tage glansen af smykket. Til slut duppes guldsmykket tør i køkkenrulle eller en blød fnugfri klud. Hvis der sidder sten eller perler i smykket, skal der ikke bruges rengøringsmidler, da det kan skade og misfarve stenen og perlen. Brug derfor kun vand.

Hvis du ikke føler, at din rens er godt nok kan du altid gå ned til din lokale guldsmed for, at høre om de kan lave en professionel rens og polish. Hos Sero Guld tilbyder vi alle GRATIS Golden touch (rens og polering) til vores kunder der har købt guldsmykker fra os. I den Golden touch rens indgår der polering med de forskellige poleringsmidler, der passer til det enkelte smykke. Poleringen af smykket foregår lag for lag for, at få den fineste finish. Efter poleringen vil smykket lande i vores ultralydsrenser, så den får den sidste gyldne farve.

Ultralydskar

Et ultralydskar kan med fordel bruges også. Det er meget enkelt. Der skal igen bruges lidt lunkent vand, og lidt opvaskemiddel. Der findes i øvrigt også specielt fremstillet sæbe til smykke rens og ultralydskar.  Placer guldsmykker i ultralydskaret og tryk start. Ultralydskaret vil nu rengøre dine smykker meget effektivt, og selv de mindste og utilgængelige kroge af smykket renses helt rent. Smykket skal efter slut vaskes i rent vand for at fjerne eventuelle sæberester og derefter duppes tørt i køkkenrulle eller en blød fnugfri klud. Ultralydskaret må ikke bruges, hvis smykket indeholder perler, eller sten som er limet på, med f.eks. uægte smykker.

Pudseklude med poleringsmiddel i

Der findes ligeledes pudseklude med poleringsmidler i, som man med fordel kan pudse sine guldsmykker med, så det giver en fin glans til smykket.