fbpx

Sero Gulds handelsbetingelser ved tilbudsgivning på effekter (guld/sølv), indsendt med post.

 

Sero Guld er ifølge dansk lovgivning og politiets vedtægter forpligtet til at føre oplysninger om handler ind i vores købs- og salgsbogholderi, og ifølge loven skal man være mindst 18 år for at sælge guld og sølv. Derfor er det nødvendigt at du legitimerer dig i forbindelse med en handel, hvilket kan gøres ved at vedhæfte et billede af dit aktuelle kørekort eller pas.

Desuden skal du uploade et billede af de effekter, du sender ind til os og oplyse om pakkens vægt. Dette af hensyn til forsikringen af din forsendelse.

Alle oplysninger og billeder, du sender, krypteres og behandles fortroligt, og vil udelukkende blive brugt i forbindelse med salg af guld og sølv hos Sero Guld.

Når du indsender effekter til tilbudsgivning, accepterer du følgende:

  • Sero Guld vil foretage en lødighedsprøve på de indsendte effekter. Det betyder at der laves mindre ridser i guldet/sølvet for at konstatere finhedsgraden.
  • Hvis der sidder eventuelle ædelsten, perler el.lign. i de indsendte effekter, som du ønsker at beholde, skal du tage dem ud, inden du sender effekterne til os.
  • Sero Guld betaler kun for indholdet af guld i effekterne og ikke for effekternes design.
  • De indsendte effekter tilhører dig (er ikke stjålet), og sælges frit og ubehæftet til Sero Guld.
  • Sero Guld kontakter dig med et tilbud senest 1-2 dage efter modtagelsen af dine effekter. Kan vi ikke få fat på dig via telefon, gennemføres salget og du modtager en kvittering på den oplyste mailadresse, samt betalingen på den oplyste konto.
  • Accepterer du Sero Gulds tilbud, overfører vi pengene som en straksoverførsel til den konto, du har oplyst. Pengene vil være til rådighed i løbet indenfor 1 time efter accept af handlen.
  • Returretten frafalder, hvis tilbuddet accepteres og guldet vil blive omsmeltet.

Eventuel returforsendelse

Skulle vores vurdering ikke leve op til dine forventninger, sender vi naturligvis dine effekter retur som forsikret forsendelse.

Vurderingen af effekterne tilbyder vi som en service, og er derfor gratis. Du betaler derfor kun for returforsendelsen (100 kr.).

Returforsendelse indbetales til bank: Nordea Bank Reg. 2277 Kontonr. 0725397984

Skriv retur og navn i besked til modtager.

Vi ser frem til at modtage de effekter, du ønsker vi skal vurdere og give et tilbud på.