Guld er et ædelmetal som findes i jorden og i andre elektroniske varer, som vores mobiler og kameraer og kan smeltes ved 1.063 grader. At guld er et ædelmetal betyder, at det nedbrydes vanskeligt under påvirkning af ilt, vand og almindelige kemikalier. Det kan dog opløses i kongevand, som er en blanding af saltsye og salpetersyre. Guld er et grundstof i det Periodiske System, der betegnes som Au, som står for det latinske ord for gylden, nemlig Aurum.
Ædelmetallet guld bruges i stor grad til at lave guldsmykker med, som findes i forskellige karater. Rent guld vil aldrig forårsage hudirritationer. Herhjemme i Danmark bruges allermest 14 karat i smykker, men også 8 karat samt 18 karat. Guldsmykker findes også i 24 karat, men da 24 karat er rent guld er det derfor relativt blødt og har derfor hurtigere risiko for at påtage sig buer og skrammer. Derfor er det ikke det helt optimale at bruge til smykker. Når et smykke laves i 14 karat guld, betyder det, at 585/1000 af legeringen er rent guld. Resten kan være andre metaller som kobber, sølv, palladium osv. En overskuelig oversigt:
- 8 karat guld: 333/1000 af legeringen er rent guld
- 14 karat: 585/1000 af legeringen er rent guld
- 18 karat: 750/1000 af legeringen er rent guld
- 21 karat: 875/1000 af legeringen er rent guld
- 21,6 karat: 900/1000 af legeringen er rent guld
- 22 karat: 750/1000 af legeringen er rent guld
- 24 karat: 999/1000 af legeringen er rent guld
Når smykker laves i Rødguld, blandes guldet med kobber, så den rødlige farve træder frem. Ligeledes med hvidguld, hvor guld blandes med f.eks. palladium og sølv, som giver guldet en mere hvid farve. Man skal dog være opmærksom på, at hvidguldslegeringer kan belægges med et tyndt lag rhodium. Det er et metal, som er hårdt og hvidt, som giver en glans til smykket på overfladen. Overfladen kan blive ret slidt med tiden, og derfor skifte farve fra den oprindelige hvide farve til en mere grålig farve.
